Fortrolighedspolitik for 50 Minutter
Opdateret 20. Februar 2023
Hvem vi er
Begrebet ”50 Minutter” blev introduceret af professorerne Gisela Sjøgaard og Karen Søgaard ved Institut for Idræt og Biomekanik, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense i januar 2008. Det var i forbindelse med opstart og gennemførelse af store interventionsprojekter på danske arbejdspladser. ”50 Minutter” betyder, at motionen er tilpasset den enkelte, således at der opnås en sundhedseffekt.
Siden 2008 er mange unge forskere ved Syddansk Universitet blevet involveret i projekter vedrørende 50 Minutter. Nogle er startet med specialeopgaver i studietiden, og en lang række har gennemført PhD-projekter inden for området. Flere af dem er nu ansat ved instituttet. En nøgleperson er lektor Tina Dalager, som er med til at forske inden for ”50 Minutter” og udbrede det i praksis på arbejdspladserne.
Dataopsamling
Vi opsamler den nødvendige data for at kunne give dig dit personlige træningsprogram. Al data vi opsamler kommer fra de spørgeskemaer, som bliver besvaret i forbindelse med brug af 50 Minutter.
Personlige data
“Personlige data” er oplysninger, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre oplysninger, kan bruges til at identificere dig som individuel bruger. Dette er først og fremmest data omkring din sundhed og smerte, som alle er selvrapporterede data afgivet under brugeroprettelse samt ved optimering af træningsprogrammet.
Nedenstående er eksempler på de typer personlige data, som du afgiver ved oprettelse af din bruger:
-
Oplysning om dit telefonnummer
-
Oplysninger om højde, vægt og alder
-
Oplysninger omkring balance, kondition og styrke
-
Oplysninger om smerte i specifikke kropsregioner
-
Data omkring gennemførte øvelser
Hvad bruges personlige data til?
Personlige data bruges til at oprette brugerkonti samt generere personlige træningsprogrammer, der er individualiserede baseret på de svar, der er angivet under brugeroprettelsen samt når programopdateringsspørgeskemaet udfyldes.
Opbevaring af data
Dine data bliver opbevaret, så længe du har en konto, eller så længe det er nødvendigt for 50 Minutter at levere sin funktionalitet.
Deling af data
50 Minutter samarbejder blandt andet med ledende institutioner inden for sundhed og motion for at kunne levere en endnu bedre service. Derfor er det muligt for dig som bruger at give tilladelse til, at dine data kan bruges til forskning samt kvalitative analyser.
Deling sker kun efter, at du har givet tilladelse, og ingen data deles uden dette. Alle tilladelser omkring deling af data findes under “Konto” – “Tilladelser”.
Opsamling af data fra børn
Minimumsalderen for at gøre brug af 50 Minutter er 15 år. Skulle du blive opmærksom på, at en person under den pågældende aldersgrænse gør brug af 50 Minutter, kan du kontakte support@50minutter.dk, hvorefter vores support kan hjælpe.
Sletning af data
Du kan altid få slettet al din data ved at gå til “Indstillinger” – “Konto” – “Slet min konto”, hvorefter du skal bekræfte handlingen. Ved at gøre brug af dette slettes din konto permanent og kan ikke gendannes, heller ikke ved at kontakte vores support.
Hvordan du kan kontakte os
Skulle du have spørgsmål, kommentarer eller andet omkring indsamling og opbevaring af dine data, kan du kontakte os ved at sende en e-mail til support@50minutter.dk.
Opdatering af fortrolighedspolitik
Vores fortrolighedspolitik kan blive opdateret uden varsel. Derfor anbefaler vi, at du løbende gennemser den. Du kan altid se, hvornår denne version af fortrolighedspolitikken er trådt i kraft ved at se på opdateringsdatoen.